Vi deltager alle sammen i en indviklet navnefest.
af Per-Olof Johansson
box 58
DK-3450 Allerd
e-mail: per_olof_johansson@online.pol.dk
**********************************************

Det er diskriminering, hvis vi sorterer andre folk efter navn, men
det er selvbevidsthed, nr vi selv lgger noget specielt
i det navn, vi har fet. Men i det konkrete tilflde er det ikke let
at vide, om vi diskriminerer p grund af navne, skriver kronikren.
************************************


Unge der sger praktikplads risikerer at blive diskrimineret alene
p grundlag af deres navn.
Og s kan vi diskutere, om det er fremmedhad eller hvilke muligheder
for undskyldninger, der kunne vre.
Der laves mange undersgelser om alt muligt.  Ofte er resultaterne
noget, vi kunne have sluttet os logisk til. Men overfor de trge,
der ikke bjer sig for logik m vi have en undersgelse, der kan
bne for diverse bevillinger.

En undersgelse giver alts grundlag for at konkludere, at der sker
diskriminering p grundlag af navn.
Jeg synes, man kan sige sig selv, at det forekommer.  Det er ikke p
grund af navnet i og for sig selvflgelig, men hvad det signalerer.
Jeg s en lserskribent et sted g ind for at anvende personnumre,
fordi de ikke var behftede med slet s mange signaler om etniske og
sociale tilhrsforhold. (Han glemte vist at de sorterer p knnet!)
Han tog konsekvensen og underskrev sig med sit fulde personnummer.

Vedkommende har nppe vret soldat i den gode gamle tid, hvor alle
var numre. Vi lrte hurtigt at sortere i numre, hvad der signalerede
gamle og nye, og der hnger stadig personligheder ved bde 1,4 7, 9,
18, 83, 53,  og s var der 14. For ikke at tale om mit eget
skonummer.

Diskrimineringens sprog er mangfoldigt og den udnytter enhver
mulighed. Skal vi kalde det komplekst? Til morgen serverer radioen
grsdagen nyhed om, at Tom Ahlberg gr af som borgmester, og i den
forbindelse tales der om andre kandidater.
 Der tales om den pakistansk-fdte Lubna Elahi og om Tom Ahlberg i
samme stning.  Hvis nu fdestedet betyder noget, var det mske mere
relevant at fortlle noget om Tom Ahlbergs, selv om hans navn kan
give en mistanke om noget frn hinsidan. Hvordan var det nu, var han
ikke svensk statsborger eller hur? Lubna Elahis navn lokaliserer vi
lettere. Men hvem kan anklage radioen for diskriminering p grund af
en s lille finte.

Hvad skulle man undersge, hvis navnets betydning skulle under lup?
Det er meget svrt at vide, hvilke kriterier vi sorterer navne
efter, jeg tror der findes mange private systemer. Nogle er bevidste
om det, andre sknker det ikke en tanke.
Der er signalet om oprindelse.
Det er en meget bred markering. Det behver jo ikke vre fjerne
lande. Eller de fjerne lande kan i tid ligge langt tilbage i tiden.
Og s er det et sprgsml om viden hos modtageren. Der kan vre
navne som af historiske grunde signalerer oprindelse, men hvis jeg
er uden historisk viden,forstr jeg ikke dette signal.
Der er signalet om etnisk tilhrsforhold. Det er ogs meget bredt.
Efter f generationer er det ogs en bred markering som
mske mere taler om historie end om dagens virkelighed.

Set fra aflserside kan der ogs vre traditionelle fravalg, som
vi ikke erkender.
Mon ikke det er meget almindeligt, at et altfor tysk-klingende
navn mder uvilje.
Mller finder hurtigt ud af at kalde sig Mller.
Og svensker er der mske heller ikke s meget ved at vre i
Danmark, hvis man ikke hedder Bonnier.
Johansson bliver til Johansen.

Den sidste hrer selvflgelig til mit familire overdrev. Farfars
bror kaldte sig af konomiske grunde for Johansen, for s kunne han
mere trovrdigt annoncere med, at hans virksomhed var den eneste
danske indenfor faget!  Brnene nskede ikke at slippe den svenske
oprindelse af syne, s de holdt selvbevidst fast i Johansson.

Det er alts diskriminering, hvis vi sorterer andre folk efter
navn, men selvbevidsthed, nr vi selv lgger noget i vort navn. Det
er der jo en del der gr. Det er jo ikke kun dem der holder fast i
et gammelt hderkronet navn, men ogs dem der vrager det gamle navn
og finder sig et nyt.
Vi vil, at navne skal betyde noget, skal hjlpe os p den ene eller
anden mde, men da det ligger tt p grnsen til overtro lader vi
andre kulturer om at vre bevidste om brugen p dette omrde.
En nordvestkystindianers navn mtte ikke sdan bare lige siges. S
nr de ny amerikanere opkaldte byen Seattle  efter en indianer og
forstillede sig, det var en slags hder, opfattede indianeren selv
det som en skam.  Han forstod, hvis jeg ellers har hrt rigtigt
efter, meget af den ny tid.  Han kunne ikke forhindre brugen, men
s forlangte han ogs erstatning in cash resten af livet for dette
misbrug.

Alts kan vi p engang forlange at vore navne "betyder noget" og at
de ikke bruges til - diskriminering?  Det er meget vanskeligt.  Vi
kan lave anonyme besvarelser til eksamen, men det er jo lidt svrt
med anonymiteten,nr vi sger job.  S snart der blot er en ansger
mere, kan der altid gres opmrksom p de forskellige
kvalifikationer. Den lille gnavende sten i skoen - navn som signal
om oprindelse og etnisk tilhrsforhold kan ikke afslres.
Mistanken er rimelig nok, men bevisets stilling elendig.

Det er et kendt forhold, at der er mode i navne, og hvordan nogle
af de moder opstr, er vi bevidste om. Elvis ved vi godt hvem er,
og nogen blev vist dbt det, man kan tjekke det i fornavnebogen.
Det var nok ogs en bestemt Brian, der startede Brian-blgen.
Men valget kan ogs flge mere usynlige spor og alligevel indg i
moden.  De fleste forldre vlger navn efter "hvad de kan li, og
s viser det sig, at de kan lide nogenlunde det samme. De har ikke
valgt efter bestemte personer, tvrt imod kan man sige, de Emilier
der var i familien var ukendte for dem. Indtil bedstefars onkel
rynker p nsen og mindes en ublid tante.

S hvad skal vi gre ved, at nogen diskrimineres. Vi kan alts
appellere til, at det lader man vre med.
Jeg er p jagt efter et par linier hos Karl Popper, hvor han taler
om det samfundsmssige projekt, som en sti udgr. Den er der og
holdes ved lige ved at blive udnyttet, men der er ingen plan, og
de, der bruger stien, har vidt forskellige ml.  De bevger sig
blot fra et sted til et andet, helt uanset sti, men bagefter kan vi
sige, at de flger stien. Jeg ville citere ham,
men kan ikke lige finde stedet. Mske finder jeg noget endnu bedre.
Han skriver:De teoretiske samfundsvidenskabers hovedopgave er at
spore de utilsigtede sociale flger af bevidste handlinger. Det
frer hen til den tanke, at vi kan komme de utilsigtede sociale
flger af navnediskrimineringen i forkbet. Selvom denne
diskriminering er svr at erkende for andre, er den jo ofte bevidst
fra udverens side.

Der er en bermt anekdote om Christian X, hvor han skulle have
truet med at ville g med jdestjerne, hvis den blev pbudt for
jderne. Det er og bliver en anekdote, eller vandrehistorie om man
vil. Et sted i forlbet er den illustreret af Blix som en samtale
mellem Stauning og kongen:  Hvad skal vi gre Deres Majestt, hvis
Scavenius gennemtvinger at ogs vore jder skal g med gule
stjerner?
Kongen: S gr vi andre ogs med gule stjerner.
Ragnvald Blix er, hvad vi nsten kan hre p navnet!, norsk. Norsk
satirisk tegner, der tilbragte krigsrene i Sverige og camouflere
sig under navnet  Stig Hk. Hvorfor det blev Hk er der nok en
mening med. Det lyder for det frste meget svensk med det dobbelte
. S kan det vre, at det skulle vre et fulglenavn,som var noget
andet end den tyske rn. Eller skulle det associere til en brneleg
som hedder hg og due. Ellers ogs en association til hans rigtige
navn, at hgen slr lynhurtigt (blixt-snabbt) ned p sit offer! I
hvert fald et navn fuldt af betydningsmuligheder!

Historien med Christian Xs jdestjerne er en omvendt-historie, som
sikkert henter sin inspiration i en eller anden eventyrtype. I
hvert fald peger den p en praktisk aktionsform, der kunne vre
taget i anvendelse.
Hvis vi vil sorteringen af praktikanter efter navne til livs, jamen
s m vi give brnene pakistanske, tamilske, tyrkiske navne. Alts
m f.eks. POLITIKENS FORLAG g foran og udgive en navnebog, som
viser os mulighederne. Hvad skulle forhindre os i at kalde barnet
Achmet?

Det er jo allerede mistnkeligt, at vi ikke allerede gjorde det.
Nr jeg nu var s fascineret af historien om prins Achmet og feen
Paribanu, og benyttede enhver lejlighed til at lse den op for brn
i skolen i tom Kristensens mundrette gengivelse. S kom der en
periode, hvor den historie l stille. Nste gang jeg lste den op,
opdagede jeg, at den havde fet ny betydning. Det var ikke lngere
fantasilande, jeg lste om. Det var et fysisk geografisk sted,
Bagdad var bombet, Muhammed vidste brnene, hvem var, og Achmet sad
nede i flokken. En fyr p seks, der lrte sig selv engelsk ved at
se fjernsyn.

Det er jo ogs populrt at skifte efternavn, og hvis man vil slre
sin identitet er det jo ikke umuligt, at de fjernstlige ville
klinge lidt mere interessant end de danske sammenrodninger, der som
regel lugter mistnkeligt af "kbt navn" og tidligere indesprring.

Jeg tror selvflgelig ikke et hak p dette forslag, men bruger det,
fordi jeg synes det meget klart peger p, hvor indblandede vi
allesammen er i navne-festen. Vi er ikke sdan uden videre parat
til at give afkald p de signaler, vi sender gennem navnene.  Den
med selv at tage navneforandring til noget stasisatisk bruges jo
ogs af visse religise retninger, og det opfatter vi andre ikke
som solidaritet med fremmede folkeslag med som et kraftigt
selvbedrag.  Positivt kan vi hjst regne det for en leg i stil med
at ulveungerne kan have navne fra Kiplings Junglebogen.
S selv om aktionen p eget ansvar kunne bruges af voksne,
synes jeg det ville vre en betnkelig sag at rode brnene ind i.
Ret uoverskueligt.

Der har vret tradition for at give flere navne, s barnet havde
noget at vlge mellem som voksen.  En vis frihed til at fravlge
familiens dom.
Jacob Paludan er et eksempel. Familien kaldte ham Stig, selv valgte
han muligheden Jacob. Tilbage som ubrugt mulighed blev Henning.
Han lader ham tage skikkelse af ham, der blev i Sydamerikas
drivhusvarme og kunne have beskrevet verden med lidt mere
knaldbomfaldera.
Han er usdvanlig derved at han taler om navneproblemet. Vi vil
ndigt have at det betyder noget.
Det er at mistnkeliggre vores dmmekraft. Herregud, selvflgelig
ville verden have syntes, at Asger Jrgensen og hans bror Jrgen
Jrgensen var store kunstnere, selvom de ikke havde taget
navneforandring? Nej det ville den nok ikke, for deres navneskift
m ses som en direkte flge af deres kunst- og samfundssyn.

Der er ikke megen trst at hente, hvis du tror du diskrimineres p



grund af dit navn. Kan du eller vil du ikke gre noget ved navnet



selv, m du finde andre vinkler at angribe sagen fra. Vil du ndre



andres mistnkeliggrelse, m det ske med positiv handling, s de



ndrer deres opfattelse. Argumenter tller ikke ret meget i den



sag.



















