FAR OG BARN

af Per-Olof Johansson
Box 58, DK 3450 Allerd, Danmark
e-mail: per_olof_johansson@online.pol.dk

[Lidt forkortet version bragt i den danske ugeavis "Weekendavisen" 
29. juli 1994 i dets tillg 
BGER, s.6-7, med tre illustrationer: Adrian van Ostade, 
Jean-Francois Millet og Michael Ancher, sidstnvnte i farver.]

Den hollandske maler Adrian van Ostade (1610-1684) har lavet en radering, 
hvor en far med synlig glde mader sit spde barn, mens moderen krligt 
ser p. <1>Emnet slog mig som noget usdvanligt.
Sdan sker det jo tit at vi lfter en lille flig af noget, som nogen en dag 
laver en doktorafhandling om.  Overraskelsen skyldes sikkert ogs, at jeg 
mske der for frste gang s en af egne roller afbilledet.  Det hedder vist, 
at jeg kunne identificere mig med den glade fader.
Verdenskunsten kan opvise tonsvis af afbildninger af mor og barn. Det er i og 
for sig ikke overraskende. Det kan forklares udfra det faktiske kulturmnster 
i hverdagen, som s er blevet understttet at mytologi og religion.  
Afbildningen af hverdagen for reportagens skyld er en 
beskftigelse af nyere dato, forhen sgte man vistnok det symbolske i en 
eller anden afskygning.


Familien i sig selv har vret sdan en symbolsk strrelse, og den er ogs 
rigeligt reprsenteret i kunsten.  Den har en lidt lavere status end madonna 
med barnet, til gengld har sdanne billeder kunnet bruges til at afgive 
vidnesbyrd om placeringen i samfundet, i fortid og fremtid. 
Tit uden at sige noget om den oplevede relation mellem de afbildede.

Det var  jo nok det, som var det overraskende ved Ostades billede: Her var en 
far som tog sig krligt af sit barn!  Det er nutidens forventning og krav til 
alle fdre, men det er mske blevet skubbet lidt tilside, at sdan var det 
ogs forhen!

Det er egentlig hjrnestenen i den kristne religion.  Hverdagsbnnen hedder 
da ogs fader vor.  
Og der er blevet brugt mange ord om emnet. Jesus siger:<2> Eller er der 
iblandt jer nogen, som vil give sin sn en sten, nr han beder ham om brd. 
eller give ham en slange, nr han beder ham om en fisk?  Nr da I, som er 
onde, forstr at give jeres brn gode gaver, hvor meget snarere vil s ikke 
jeres fader, som er i himlenen. give gode gaver til dem, som beder 
ham!

Hvis titlen p et billede er  mor og barn er det en standard, et begreb s 
fastgroet, at det ikke kan skilles i sine tre bestanddele, det er nrmest eet 
ord.   Far og barn  burde vre det samme. 
Hvis installationskunsten sejrer, forsvinder alle den slags motiver mske 
ned i en skuffe.  men ellers m vi i lighedens navn forlange emnet taget op.

Er det s underreprsenteret, fordi det har vret mndene som fik lov til at 
vre kunstnere.  
Jeg tror snarere man m se sdan p det, at dette ikke kan stilles som rsag, 
det er snarere to forhold , som er begrundet af det selvsamme,  nemlig 
kulturen som sdan.

Mske har jeg bare sovet i timen, og ikke set at billederne  far og barn  er 
vidtudbredte?  Alts er der ikke andet at gre end at g i gang med at bladre, 
og have emnet i erindring, nr man ser billeder.  En grund til at emnet 
umiddelbart virker fremmed kan vre, at det er brugt i andre 
formls tjeneste. Jesu lignelse om den fortabte sns tilbagekomst er tit 
illustreret, men vi tnker i den forbindelse mske mindre p  far og barn end 
p historiens morale. Effekten af lignelsen bygger dog netop p, at historien 
ligger tt p den virkelighed, vi kender. Det er sikkert, at dette 
motiv vil kunne belgges med et utal af eksempler, sknt  hverken  min 
hukommelse  eller min billedbank afgiver s mange.  Rembrandt (1606-1669) har 
lavet en bermt radering af  den fortabte sn.<3> Med lidende ansigt, ngen 
overkrop, barfodet og i bukser, der nrmer sig lndeklde, knler snnen, 
mens faderen bjer sig tilgivende omsorgsfuldt ned over ham. 
Faderen i stor kappe, med sit rige hus og folk bag sig. Jo, vist findes der 
billeder. Da det er selve sindbilledet p den kristelige omvendelse er det 
nok det mest omfattende motiv til illustrering af far og barn. Det er vist en 
opgave for sig, at  skelne mellem det opbyggelige og det realistiske. En 
mngde altertavler og bibelillustrationer vil st til rdighed.  
Den belgiske billedhugger Constantin Meunier (1831-1905) har forsgt at 
vriste motivet ud af den opbyggelige sammenhng. Faderen sidder og holder i 
snnens hovede, snnen uden en trevl knler og hviler sine hnder p 
faderens skuldre, og de ser hinanden i jnene til besegling af 
gensynet.<4>

Et billede, der mere ligner nutidens opfattelse af faderens omsorgsrolle som 
den lidt modvillige konsekvens af kvindefrigrelsen, finder jeg hos den 
franske karikaturtegner Honor Daumier ( 1808-1879)<5>. Blstrmpen siger 
til gtemanden, som er igang med at made barnet: N farvel lille du, jeg skal 
hen til min forlgger, og det trkker vist lidt lnge ud, inden jeg 
kommer hjem.  Glem nu ikke at give Dodore suppe to gange!   Formentlig stammer 
den fra midten af forrige rhundrede.  Karikaturen siger s meget som, at det 
er lettere pinligt, at manden skal tage sig af barnet, s det duer ikke i 
denne sammenhng p anden mde, end at det sger at bekrfte vore fordomme!
Hos Daumier finder jeg ogs et billede, der peger en anden vej.  Det er et af 
hans allertidligste, fra 1834, og er mere reportageagtigt end egentlig 
karikatur<6>. En helt uskyldig arbejderfamilie blev  i sit hjem drbt af 
politiet, og man ser den drbte far ligger oven p det ligeledes drbte 
barn. Man m tro, at han har forsgt at beskytte det.  Billedet hedder blot 
Rue Transnonain, le 15 avril 1834, s slutningen er min egen.

Skal der dramatik af den art til for at skildre et strkt bnd mellem far og 
barn?  Billedhuggeren Anne Marie Carl-Nielsen (1863-1945), som ellers ikke 
indlgger den store dramatik i sine vrker, har lavet et relief, der viser 
Egil Skallagrimsson, der rider hjem med sin druknede sn i 
favnen. Stormen fra havet flger ham i ryggen - hestens manke flyver fremad, 
liges hans kappe og hestens hale, spidsen p hans lanse over skulderen peger 
mod havet: Meget har Ran/ havet bervet mig. Han er dybt indsunken i sig selv 
over sit tab, understreget af den ngent livlse, men for lidt siden levende 
dreng i hans arm.<7>

Et frygteligt billede og nrmest uforsteligt  far og barn -billede har vi 
arvet fra det gamle testamente. Abraham er p vej til at ofre Isak, og 
forhindres heri i sidste jeblik af en engel. Det har Joakim Skovgaard 
illustreret i Viborg Domkirke, men om det bringer os situationen nrmere, 
er jeg usikker p.<8> Jeg synes ikke, billederne siger s meget som teksten. 
Vist ser vi Abraham bjet af alder, hvor han iflge med Isak gr op af Moria 
Bjerg,  - men sjlekval? Den m vi tnke os til. Vi ser Isak p offerblet og 
englen som slr kniven ud af Abrahams hnd, vi ser vdderen der bliver det 
stedfortrdende offer. Vi ser mor og barn genforenet og Abraham, der lfter 
blik og arm mod Gud for at takke for, at det her gik godt.  Moderens og 
drengens gensynsglde lykkes det at skildre, men ikke  far og barn.
Sren Kierkegaard bruger fortllingen ibogen Frygt og bven, og deraf kan man 
forst, at det omfatter mere, end der  rummes i Skovgaards billede.  Vist i 
samme bog fortller Kierkegaard flgende historie, for at vise hvad et 
billede kan bruges til: En far viser sin sn forskellige billeder, som m 
interessere et barn, og midt blandt disse kommer s et billede af den 
korsfstede. Han sger ned til det umiddelbare indtryk, et sdant billede m 
udve p et barn.  P en lignende mde behandler han egentlig historien om 
Abrahams vej til at ofre Isak: Hvad er meningen med dette, som jo umiddelbart 
anskuet er forfrdeligt og modbydeligt. I kirkens iconografi er det  et 
parallelbillede p korsfstelsen. Jesus var jo Guds sn og ofredes p korset! 

Som sdan kan det ses i Biblia Pauperum<9>  og sdan blev det ogs brugt i 
adskillige kalkmalerier, f.eks. i Fanefjord, Lnborg og Dronningelund kirker 
i Danmark.<10>

Men alt dette er en tankegang s kompliceret, at det lfter forholdet helt ud 
af vor dagligdag.  
Vi ser det ikke som illustrationen  far og barn. Selv om skildringen af 
Madonna og barnet jo ogs har tjent det opbyggelige jemed, har det alligevel 
ogs tjent som paralelbeskrivelse til hverdagslivet. Og det er sdanne 
billeder jeg leder efter. Og at finde noget relevant at nvne, er slet ikke 
let.

Portrtkunstnerne maler enkeltportrtter, familieportrtter, mand og kone, 
eller et billede af brnene, de maler mor og barn, men sjldent far og barn.  
Sikkert ikke fordi de ikke ville, men opgaven blev ikke stillet.  Jeg finder 
et enkelt af August Jerndorf (1846-1906): Partikulier Kunze og Sn.<11> . 
Faren sidder ned, drengen str og sttter sig med den ene hnd p faderens 
store lab. Faderens anden hnd kommer meget sjovt til syne under drengens 
venstre.  Det ser  naturligt fortroligt ud.

I en blyantsskitse af den franske maler  Jean-Francois Millet (1814-1875) 
finder jeg  det, jeg sger: den fortrolige delagtighed i barnets liv.  
Moderen holder lst det lille barn under armene, faderen er get ned p kn 
og  fader og barn rkker armene mod hinanden, til et billede, der hedder: de 
frste skridt. Faderen har afbrudt arbejdet med skovlen, for at kunne tage 
imod barnet, sdan skal det vre.<12> Van Gogh har malet en kopi og over denne
har en dansk forfatter Lisbeth Bendixen bygget en roman p den ide, at det er 
et vanGogh selvportrt og barnet hans datter!

Carl Larsson (1853-1919) - selvflgelig.  Denne dyrker af familien og hjemmet 
m bestemt ogs have nogle eksempler p  far og barn.  Egentlig ikke mange, 
jeg finder to, og de er begge med ham selv. Britta og jeg og Set i spejlet 
hedder de.<13> Her er arbejdet ikke afbrudt, det er selvportrtter midt i 
udfrelsen, og barnet sidder p skdet eller bres p skulderen under 
arbejdets gang! Mske tror vi p inderligheden, men nppe p, at det var 
sdan, det faktisk gik for sig.

Jeg ved ikke meget om Millet. Billedet  Dden og brndehuggeren har jeg 
opfattet s tungt symbolsk med den skinbarlige Dden med sin le, at maleren 
selv er kommet i en skammekrog, hvor han ikke hrer hjemme.   Skagensmalerne 
m have mere end skvet til ham, mske ikke i farven men  i emner.
Micael Ancher er god til brn.  Noget af det stive gr af ham.  Den lille 
pige ved den store valmue, det er ogs Michael Ancher. Og mit emne fr mig 
til at opdage fiskeren og hans sn fra 1893.<14> Med far i hnden og i brun 
bowler! trasker den lille fyr med tejnen op p stranden, mens far i sstvler 
og med oilskinsjakken under den anden arm kigger ned for at holde trit med 
kngten. Mon han har vret med i bden, eller har han stet inde p stranden 
og ventet p at far kom hjem? Ligemeget, den flles tryghed lyser ud af dem.

Men mske er det slet ikke s usdvanligt? I et vrelse i Johannes Larsens 
villa hnger et billede, tegnet af Fritz Syberg: En kunstnerfamilie 1899. Man 
ser moderen Alhed Larsen sidde og male udsigten mens faderen Johannes 
Larsen holder barnet over potten. Bag Johannes Larsen skimtes til overflod 
hans billede af moder og barn! Var det mske end ikke hverdagskost med de 
ombyttede roller, s er situationen dog foreviget som en potentiel mulighed.
Hele situationen giver indtryk af noget hverdagsagtigt, lyser af <som burde 
vre hverdagsagtigt>. Jeg er blevet farfar siden jeg frste gang var denne 
artikel igennem og kan melde, at sdan er det blevet hverdagsagtigt. 
Lad det vare!

Sidste station er uden for kunstens verden, det er egne fotoalbums. Jo 
billederne blev taget, og hvis vi  ivrigt inddrager filmen og fotografiet  
og de sidste tyve r, s svulmer mulighederne  op.  Men alligevel varer det 
nok lidt, fr far og barn har den plads i den almene bevidsthed, som der 
tilkommer emnet.  Mske vil strre research give mere oplagte eksempler, 
men hermed har jeg forsgt at stte det p dagsordenen.

Allerd, Danmark 26. juni 1994/5. juli 1996
Litteratur:
    1.Adolf Rosenberg: Adrian und Isack van Ostade, Leipzig 1900, s.34.
    2.Matt.7,9-11
    3.Rembrandt Etching.272 reproductions of Rembrandt's etchings with 
    descriptive catalogue. (u..).Pl. 207.
    4.Wilhelm Radenberg: Moderne Plastik. Leipzig 1912. S. 47.
    5.C.E.Jensen: Karikatur-Album 1906, bd.1, s.370
    6.Bruce and Seen Harris(ed.): Honor Daumier, selected works. 
    New York 1969, s. 13.
    7.Helen Schou: Anne Marie Carl-Nielsen. Med indledning af E. Utzon-Frank. 
    1943, s.93
    8.Th.Oppermann: Joakim Skovgaards billeder i Viborg Domkirke. 1916. 
    S.17, pl. 8.
    9.Knud Banning (udg.):Biblia pauperum. Billedbibelen fra Middelalderen. 
    1984, s. 64-66.
    10.Niels M. Saxtorh: Jeg ser p Kalkmalerier. 1970. s.215, 290 (ill), 259.
    11.Arbeit/Brot und Friede: Dnische Maler von Jens Juel bis zur Gegenwart. 
    Karl Robert Langewiesche Verlag, Leipzig, (u.), s. 59.
    12.Charles Holme(ed.): Corot and Millet. London 1902,pl. M17.
    13.The World of Carl Larsson.Green Tiger Press, San Diego, (u..), 
    s.131,s.135.
    14.Sothesby's : Nineteenth and Twentieth Century Skandinaven Paintings, 
    Watercolours and Sculpture. London 27th, 28th March 1990. P. 203.
    15. Knud Porsmose: Johannes Larsen Museet i Kerteminde. Kjerteminde 
    1990 s.22.
 ****************************************************************

 



 

 






