ASK Tidsskrift for Dansk Folkekultur redigeres af kredsen af den i 1983
startede selvejende institution Dansk Folkekultur, hvis forml det er
at udbrede kendskabet til den folkelige kulturhistore gennem udgiver-
virksomhed.
Den konomiske baggrund for Dansk folkekulturs virke er dels sttte fra
Foreningen Dansk Folkekulturs Stttekreds, dels forventede indtgter p
udgivelser. Der udbetales ikke honorar til forfattere, redaktion eller 
bestyrelserne.
Medlemskabet af stttekredsen koster kr. 50,- om ret for enkeltpersoner
og kr. 100,- for institutioner. Strre bidrag er naturligvis altid vel-
komne.
BEMRK BEMRK at et medlemsskab af sttte kredsen ikke indeholder et abon-
nement p ASK, som tegnes srskilt.
ENKELTNUMRE AF ASK KOSTER KR. 40, DOBBELTNUMRE KR. 75.
ASK 1 og ASK 3 er udsolgt. vrige 2-20 koster samlet kr. 400,-.
SAMLET PRIS FOR ASK 21, 22 OG 23 ER KR. 105,-

Vores adresse er:
Dansk Folkekultur, Hrhaven 5, 2750 Ballerup. Tlf. 44 97 19 12.
Giro 3 17 66 65
******************************************************

ASK 21 som  indeholder flgende artikler:
*
DEN STORE GRDKRIG af Joan Rockwell
FOSKA OG ANDRE SERIER af Per-Olof Johansson
HAVREGRYN GIVER KRFTER af Jrgen O. Bjerregaard
KIRKESKIBSBYGGEREN af Jrgen Nielsen
og i rubrikken ANMELDELSER anmelder Joan Rockwell en bog om Evald Tang 
Kristensen. 
Fra ALMANAKKEN 1880 har vi hentet historien om BJRGMANDENS SALVE, som
ETK har samlet op.
******************************************************
ASK 22 som indeholder flgende arindringer:
*
ELISABETH NIELSENS ERINDRINGER (1884-1988) Roskilde,derefter Holger 
Danskesvej, Frederiksberg og tilsidst Rdovre.
LEVNEDSBESKRIVELSE FOR HANS NIELSEN ANDERSEN(1840-??) isr fra krigen 1864.
********************************************************
Som smagsprve(sic!) bringer jeg her min egen artikel ...........
med venlig hilsen per-olof.
******************************************************

FOSKA og andre serier.

Per-Olof Johansson


Nr vi nu taler om grd, s taler vi jo ogs om gryn.  Og da vi
her p ASK elsker alt det, som er stukket lidt afvejen, kommer vi
i tanke om de samleserier, som fulgte med FOSKA
havregryn.  Dem har vi ikke hrt meget om, siden vi samlede dem
engang i 50`erne.

FOSKA havregryn produceredes af Svendborg Boghvede- og Havremlle
A/S, som stadig slger gryn osv , men under andre navne.

Et andet grynfirma, nemlig Ota A/S har opnet en vis bermmelse
p de Ota- bger , som firmaet i mange r udsendte. De indgr
endda i bogen Den danske brneliteratur historie fra 1992.
De sidste udkom i 1942, men de levede meget lngere. Jeg mindes
midt i halvtredserne hvor der i et skab p Lillerd Skole l en
stor stabel bordeaux Ota-bger med et farvestrlende billede p
forsiden.  Om det nu var som frilsning, eller som prmie efter
at de plagte opgaver var lst, det ved jeg ikke, men dem lste
vi i hvert fald i efter eget valg. Det er fortrinsvis ad den vej,
jeg lrte den serie at kende. En periode solgtes de dyrt hos
antikvariaterne, men om det stadig er tilfldet, ved jeg ikke,
sdan noget gr jo op og ned med eftersprgslen.  Da Ota fejrede
sit 50 rs jubilum i 1983 genudsendte de 4 titler, og det var da
meget kurist at kunne genkende en og stille den ind p hylden,
og herregud, nu er dn jo ved at vre gammel!

Men alligevel, for mig personlig er der mere duft om de tre
samleserier, fra FOSKA, som jeg har bevaret. FOSKA gjorde som
kaffeerstatnings firmaerne Rich og DANMARK,  de lagde billeder i
pakkerne, og s blev man jo ndt til at holde sig til det samme
mrke i lange perioder.  det var jo ganske smart af firmaerne p
den mde at f mindst een produktfortaler i et hjem.   Rich`s
samleserier er der ogs talt en del om, sgar holdt udstillinger. 
Der var stor bredde i de emner Rich kastede sig over. Der var de
deciderede folkeoplysnings emner,  Vort flittige Folk, P rejse
med Richs, Fr og nu. Vort folk i hundrede r.  Fra Mark og Skov 
og fr den  Danske Husdyr. Og s var der perioder med Disney
serier, Det startede vel med  Pinocchio,  s Askepot, Peter Pan.
Med Lady og Vagabonden, Vaks og Dumbo, var jeg blevet for gammel
til den sport.
At det er rigtig at samlerriet fik en til at holde sig til det
samme varemrke, ser jeg understreget af, at der findes en samle-
serie om  Tom Puss som Ota havde lbende. Jeg har fundet den p
loppemarked, og af navnet fremgr det, at det har vret ejet af
en skolekammerat, s den er nok fra halvtredserne, da jeg samlede
p FOSKA.  Jeg holdt meget af Tom Puss, og ville sikkert dengang
have misundt ham serien. Om Tom Puss og hans meriter lste jeg i 
 Frikvarter, et herligt brneblad lavet p Politiken, der var
virkelig indhold. Sknt det var flere r gammelt, da jeg lste
det, lste jeg det som "nyt". Jeg kunne jo huske, da han kom hjem
med det og jeg mtte njes med at lse billederne, men den
billedlsning holder hefterne friske. Historier, tegneserier,
praktiske serier, man blev aldrig frdig med det.  Men Tom Puss
var nummer eet, s en jul var Tom Puss bogen en oplagt julegave. 

Tom Puss er en serie med bredde.  Den har i mangfoldige r krt
som serie i det svenske dagblad Dagens Nyheter og er sregen med
den store vgt den lgger p teksten. Men serien som Ota lavede
er virkelig indholdsmssig elendig ved at ikke at nre sig for at
indlgge reklamer i selve den hellige  tekst! Ovenp en farefuld
frd serverer Tom Puss Sol-gryn, hm-hm.

Nr FOSKA`s samleserier ikke har fet megen omtale, s er det
mske, fordi de sidenhen er blevet opfattet som vrende af den
art. 
 Selvflgelig indeholdt samlebogen reklame for grynene. Flot
formuleret: Et par ord til Mor! Og s fr man ellers varefakta om
den tilsatte kalciumfosfat og "det livsvigtige A-vitamin". 
Senere var det nrmere nutidens trompetstd. Det handlede om de
fem brn som kaldtes FOSKANERNE og som optrdte i firmaets
reklamefilm. De demonstrerede hvor kvikke og friske ungerne blev
af at spise FOSKA. FOSKANERE -  det var alle, som spiste FOSKA
til morgenmad.

Min frste FOSKA serie var et dobbeltalbum med  Mickye og
bnnestagen  og  Eventyret om Bongo. De to historier har hver sit
forord af Torben Gregersen,lrer og forfatter der har betydet
utroligt meget, fordi han uden skelen til at der blev set ned p
serie-litteraturen dengang,ptog sig formidlerrollen med sproglig
autoritet.
Vgten er ikke lagt p, at det er Walt Disney, der har leveret
tegningerne, men p at der her formidles  eventyr.  Og som jeg
mindes det, var det lige prcis p den mde, hefterne blev lst,
efterhnden som de blev fyldt ud med billeder og blev til
"bger", som de er idag.
P hvert opslag er der en stor tegning, der krller sig rundt om
de indsatte firkanter til billederne, og dem har jeg farvelagt
hele Bongo igennem. Jeg kunne godt lide Bongo, men har lidt svrt
ved at genkalde mig nogen srlig erindring derom. Idag forekommer
hele historien med forelskelsen i Lullubelle ret tbelig, men den
stdte mig ikke dengang, det kan jeg da huske. Billerne har
bevaret kulren, den har virket mere holdbar end Ander And og Co
-hefterne.

Men bortset fra at man alts lod en erfaren pdagog forest
historien, s har man krydret med en yderligere pdagogisk
ingrediens.  For udover den danske undertekst til billederne, er
der en selvstndig undertekst p engelsk, forfattet af lektor
Aage Salling.  Det er svrt et erindre, p hvilket alderstrin,
man s fik lst den engelske tekst, for da jeg fik heftet har
engelsk ikke sagt mig noget, idet jeg forudstter det er udkommet
o. 1950. Men lst den engelske tekst har jeg.

1952 aflstes det af Walt Disneys version af  Alice i
Eventyrland, og det var i hvert fald frste gang jeg stdte p
den historie.  Den passer godt til Disneys tegneserie trick med
alt der svmmer og flyder og alle de crazy-personer, der gr
gennem historien, s for mig har Alice-illustratoren altid vre
Disney -- eller hvem det nu er , der gemmer sig bag det navn idet
her tilflde.
Ogs her slr Torben Gregersen i sit forord p eventyret, som han
ser bevaret gennem Disneys sprlske tegninger osv.  Atter har
Aage Salling lavet en engelsk tekst og den nr da at blive ret
udfordrende for de unge lsere, som her og der skal forst
adskilligt nonsens p engelsk.

FOSKA album nr.3 - er rosinen i plseenden. Formentlig er vi
fremme omkring 1955. Ny underholdning og belring lyder forordets
overskrift denne gang. Lektor Aage Salling str stadig for den
engelske tekst, men denne gang har han fet noget af en
udfordring!
Den danske tekst er nemlig skrevet af ingen ringere end Halfdan
Rasmussen.  Gad vist om dette nvnes i nogen litteratur historie. 
 Billederne er til sm historier om Anders And og hans venner,
man gtter p at de er udvalgt fra nogle tegnefilm., men det fr
vi intet at vide om.  Teksten er p vers! og det gr som kp i
hjul, s selv om indholdet i sig selv er ret tomt, fr man sig et
vldigt spark af Halfdans versefdder. Jeg tver lidt med at
citere. Men ok - lade os som eksempel tage sidste vers fra en
historie om Ander And som  ggetyv.  ggene stiger i pris og
Anders vil til at stjle sine g, som dels viser sig svre at f
fra hnsene, vel vogtet af hanen ("for den var hanegal") dels var
det alts g med kyllinger i, s det fik han ikke ud af:

                                                                
                        At stjle er en farlig sport.
                        Og g, der laver skg
                        og siger pip! og vandrer bort,
                        er ikke gte g.

og Sallings version:

                         "I got them fine" said Don and eggs,
                          I know, are eggs O.K."
                          But are they eggs, if the have legs,
                          And they cheep, cheep can say?

Havde det ikke lige prcis vret til illustrationer af Walt
Disney havde denne bog for lngst vret regnet for en klassiker. 
Eller ogs er der en anden grund? I hvert fald  fuldt lseligt
den dag i dag, ogs hvor den vrvler, men som regel fr Halfdan 
Rasmussen og Salling plads til en pointe, om ikke andet et par
sproglige finter, der kalder smilet frem.

P bagsiden,som vi har brugt til forside, er der kommet en pakket
mere med end de sdvanlige: den bl og den orange.  Cornflakes er
kommet p mode, det var moderne og smagte af Amerika.  Men
drengen er en rigtig foskaner.  De frste hefter sidestillede at
spise " som grd eller gryn", nu hentydes der ikke mere til grd.
"Det er ikke svrt at blive FOSKANER. Det eneste man skal gre,
er bare at spise de lkre, nddderistede FOSKA eller BIO FOSKA
gryn hver dag. S enkelt og ligetil er det."  Hjemme blev det til
gryn om morgenen, uden man af den grund foragtede spejderturens
"havregrd", nr blot man selv havde lavet den. Nr grden var
massekogt og kunne spises med gaffel var dommen hrd, selvom vi
endnu ikke havde set det gode danske ord BVADR  p tryk. Det kom
med Sren Brun og Radiserne, men s var det ude med
halvtredserne.

                                     Per-Olof Johansson
******************************************************************
*******************************************************************
